Forside

+45 23844913

Data

Jette Orlien


DK-9310 Vodskov


Mit galleri findes kun på denne hjemmeside

KERAMIK OG RAKU

Her findes keramik, hvor jeg har  brugt forskellige teknikker som drejning, håndformning og pladeteknik

GLASKUNST

Her findes al min glaskunst samlet. Det er både figurer, juleting, påsketing, fade og glasperler

MALERIER OG KORT

Akrylmalerier og håndlavade kort med one-stroke teknik

Om mig


Jeg  har altid haft interesse for at udfolde mig kreativt. Udover hvad der vises her på hjemmesiden, bruger jeg også en del af min fritid på at sy, filte, arbejde i beton og meget mere.

Jeg arbejder som lægesekretær, så kreativiteten foregår i min fritid.

OM GLASKUNST





Fra eftersommeren 2007 begyndte jeg at eksperimentere med glas. Jeg holder især af at lave dyr med sjovt præg. Desuden har jeg eksperimenteret med relieffer, engle, ikoner og smykker. Jeg har arbejde både med floatglas og bullseyeglas. Nu arbejder jeg hovedsaglig med bulleyes.


se mere

OM KERAMIK OG RAKU




I sommeren 2008 er jeg begyndt at arbejde med keramik, især rakubrænding, hvor skulpturer har min interesse, da disse giver mulighed for at føle og arbejde med leret.

De sidste år har jeg arbejdet mest på drejebænken. Jeg får dog ikke produceret så meget  endnu, så jeg kan sælge af det.


se mere

OM MALERIER



Jeg begyndte at male akrylmalerier under min sidste barselsperiode i slutningen af 1990. Herefter fulgte hurtigt akvarelmaleri. Det er dog først fra 2004, at jeg for alvor er begyndt at male i min fritid.

 

Malemetoden ved akrylmaleri og akvarelmaleri er for mig vidt forskellig. Det er et spørgsmål om temperament, hvornår jeg vælger at male med akryl, og hvornår jeg maler med akvarel.

 

Akrylmaleri  betyder  for mig, at jeg kan udfolde mig i farver, farvernes sammensætning, former og formernes sammensætning. Resultatet bliver derfor et udtryk for mine følelser; en sanse-oplevelse.   

 

Akvarelmaleri  er de fine linjers maleri, det lette og elegante, det nøjagtige og koncentrerede arbejde. Resultatet er for mig det kønne og fine sansespil. 

 

For mig er det at male en måde at koble af fra hverdagens pligter og jag.

 

Jeg er autodidakt, og startede fra efteråret 2003 at deltage i malerkursus.

 

I malerierne har jeg eksperimenteret  med forskellige materialer som fx. sand, stof, garn, blomsterpapir, filt, bølgepap, tyl og sandspartel, hvilket tilfører malerierne en anderledes og spændende dimension. Jeg maler nu næsten udelukkende akrylmalerier og foretrækker spartel frem for pensel, hvilket ofte giver spændende virkninger.


se mere

Købsbetingelser

Betalingsbetingelser


Kunstværkerne udleveres kun ved kontant betaling, MobilePay eller bankoverførsel.


Fortrydelsesret på køb af malerier


Ved køb af et malleri er der 8 dages fortrydelsesret. Dette betyder, at såfremt maleriet ikke svarer til dine forventninger efter afprøvning i hjemmet, kan du fortryde købet.


Denne fortrydelsesret gælder kun, såfremt maleriet afleveres i samme stand som det blev købt. Fortrydelsesretten bortfalder, hvis maleriet på nogen måde er beskadiget.


Ved tilbagelevering på min adresse eller via offentlig fragt (efter forudgående aftale) kontrolleres om maleriet lever op til betingelserne for fortrydelsesretten. Hvis dette er tilfældet refunderes købesummen til dig ved en overførsel til din bankkonto eller MobilePay.

GLASKUNST

KERAMIK OG RAKU

MALERIER OG KORT

Mobil + 45 23844913

Copyright @ All Rights Reserved